Post by Shiria Jhonaware on Nov 19, 2008 23:15:21 GMT 1
Navn: Shiria Candida Jhonaware
Race: Menneske
Side: Neutral
Klasse: Druide
Alder: 24år
Køn: Kvinde
Højde: 1.69
Hudfarve: Gyldenbrun
Øjnefarve: Dyb mørkegrøn
Hår og Hårfarve: Rødlig mørkebrun
Tøj: Hun bærer næsten altid kjole på kroen, uanset vejret. Når hun skal udenfor, bærer hun tilgengæld læderbukser i mat brun læder. Hendes tøj er altid i fin stand, og hun går i sommer perioden altid med bare fødder, om vinteren har hun dog støvler på, for ikke at komme til at fryse. Så længe hun arbejder på kroen har hun kun kjolen på, men så snart hun går udenfor pakker hun sig ind i sin tykke kappe. Hun har næsten altid et mørkebrunt bælte om maven, som hun kan fæstne sit sværd til, hvis hun får brug for det.
Historie:
Shirias liv startede en hel almindelig kølig efterårs aften. Der var totalt vindstille hele dagen, og det blev næsten endnu være hen imod aftenen, det var som stilheden før stormen, men denne gang 'bragte stormen' bare en pige med sig. Det begyndte at blæse stærkt op under fødslen og den mørke, kolde, blæsende aften mistede Shiria sin mor, en kvinde som hun aldrig havde kendt, men alligevel var så stærkt knyttet til, af et bånd som gik langt udover den almindelige opfattelse af kærlighed. Shirias opvækst blev aldrig helt så perfekt som familien havde drømt om, hun havde det nemlig med at forsvinde uden i et ord gennem hele sin ungdom. Hun kunne forsvinde fra de mærkeligste ting med et blink fra øjet uden, at nogen kunne vide sig helt sikker på hvor hun var gået hen. Der blev udstedt mange suk på hendes konto, hun var aldrig helt perfekt, hun var for fjern, for natur elskende, for uforudsigelig. Alligevel var hun den eneste arving til den kro som hendes forældre havde drevet ind til hendes fødsel, og som hendes far fortsat havde kæmpet for at holde kørende, men ikke så meget held. Hun blev undervist godt af mange dyre lærer, men hun havde problemer med at holde på tålmodigheden, hun opfangede alt hvad lærerne sagde, men hun gjorde det med en sådan fraværendehed, at det drev de fleste til vanvid, men alligevel glemte hun aldrig et ord af hvad der var blevet sagt til hende igennem hele hendes liv. Efterhånden som hun blev ældre forsvandt det fraværende mere og mere, nu kan man endda føre hele samtaler med hende, hvor hun virker tilstede, men hun kan gå ind i perioder hvor hun er langt væk i tanker og udtryk. Hun leder kroen som hun overtog da hendes far døde (5 år tidligere), men hun har givet den et andet, mere enkelt, men moderne præg. Selvom hun tit har haft lyst, har hun aldrig trukket skovens natur med ind i kroen, hun har holdt den hvid og enkel. Hun er altid smilende og åben overfor gæster, men det er tit skræmmende svært at aflæse hvilke følelser hun har.
(LANGT DYBERE BESKRIVELSE KOMMER SENERE, men se det her som grundtrækkene i historien)
----------------------------------
Gud: Ingen speciel, hælder mest over i at tilbede naturen.
Sprog: Common, Det Gamle Sprog, Sylvian/Aquatic
Våben: Dolk
Race evner: Power spell
Klasse evne: Druide
Stats:
Hurtighed: 2
Styrke: 2
Smidighed: 11
Udholdenhed: 3
Intellekt: 8
Precision: 5
Skill: 4
Skills: Camuflage(Den mørke skov)
