Post by Skadi on Nov 20, 2008 20:28:29 GMT 1
Navn: Skadi Queen of the Black Hand
Race: Mørk Elver
Side: De mørke
Klasse: Præst
Alder: 14.448 Sæsoner dvs. 3612 år
Køn: Kvinde
Højde: Skadi er en meget smal slank kvinde der for hende til at virke højere end de 179,5 cm.
Hudfarve: blå-grålig, bleg i det.
Øjnefarve: Akvamarin blå, let afrundede.
Hår og Hårfarve: Meget stort og voluminøst, sne hvidt.
Tøj: Skadi fortrækker at klæde sig let på, således at det ikke tager hende lang tid at blive klart til noget som helst, lige ledes betyder det også at hendes påklædning passer godt ind i hendes establishment. Hendes fortrukne farver er dæmpede blå kulører samt dybe røde.
Historie:
Nogen ville påstå at livet ikke er et eventyr, men i stedet er en grum, grum fortælling hvor folk er bundet af deres skæbne. Dog er alt dette blot ord for det samme for uanset hvordan du starter eller slutter en fortælling er det, alt hvad der ligger imellem de to punkter der er fortællingen og det er alt det der betyder noget. Alt andet er blot start og slut. Enden og begyndelse.
Der var en gang en lille pige der lejede ude foran hendes forældres hus. Den lille pige anede intet om verden, og var blot travlt optaget af sin lille træhest og dennes modige færd igennem forhaven. Dog ændrede pigens uskyldighed intet ved verden. Så den lille pige blev noget forundret da tre store mænd på heste standsede foran hendes hus, hvad ville de? Hvorfor var de her? Pigen trak på skulderne og greb atter fast om sin hest, der nu var ved at kæmpe sig vej over i bedet med de røde blomster. De store mænd ignorerede hende og gik ind i huset for senere at vende tilbage nu var de blot fire mænd. Hendes far var blandt dem. Med et bedrøvet smil, trådt han over til sin datter og uglede hendes store hvide hår ”Hør her min blomst, jeg tager af sted nu så pas godt på Zhi-al-kheen mens jeg er væk” hvorefter han nikkede til de tre andre mænd, tog sin hjelm på og red væk. Den lille pige kiggede et stykke tid ned af vejen hvor hendes far var reddet af sted. Dog tog den lille pige det ikke så tungt hun vendte blot tilbage til sin lej.
Skadi iført en stor pels og ikke andet
Der gik således lang tid og den lille pige var nu ikke længere en lille pige, men blot en pige. Med mørk hud og langt hvidt hår. Endnu engang stod pigen ude i haven foran sit hus og kiggede længsels fuldt ned af vejen, hvornår mon far kom hjem? Mor havde sagt at han var draget i krig for at kæmpe mod fjenderne, for at sikre sig at fjenden ikke kom og fjernede dem fra deres land. Mor havde også sagt at dette kunne komme til at tage lang tid, men hun havde aldrig sagt hvor længe. Således stod pigen nu og så ned af vejen. Da hun atter anede tre rytter og fire heste på vej mod huset. Med et glad hyl, som kun piger kan gøre det smed hun hænderne over hovedet og løb tilbage ind i huset ”Kheen, Kheen! Krigerne er vendt tilbage! Far er kommet hjem”. Med et smil fulgte kvinden sin datter ud foran huset, hvor de tre kriger nu var stoppet. Dog var der ingen der løb glad hen til hende. Der var ingen der talte. Den mindste af krigerne, tog sin hjelm af gik tre skridt op mod huset og knælede. ”Zhi-al….” Startede han, med hendes titel og knyttede en næve over hjertet ”Al-Madral…er faldet, kaptajnen er død…” forklarede soldaten tøvende, imens kvindens ansigt blev fordrejet i had ”Hvor er han løjtnant? Hvor er min mage?” der var helt stille og løjtnanten så sig tilbage over skulderen til sine mænd ”Vi…jeg…prioriterede resten af delingens sikkerhed højere end at få liget med hjem, vi var under stærk beskydning fra de lyse og-” løjtnanten blev afbrudt da kvindens baghånd susede gennemluften og ramte ham i ansigtet ”du gjorde hvad løjtnant? Du lod en præst søn ligge på slagmarken, du nægter hans mage, en heks af den tredje cirkel muligheden for at sende ham til samlerens haller. Du forgriber dig bå den mørkes område, fordi du ikke ville miste flere mænd!” Der var ikke en lyd at hører ud over vindens susen og hestenes naturlige lyd, da de stod og rørte lidt på sig. ”Men Kheen-” begyndte løjtnanten, dog blev han standset da kvinden lavede en bevægelse med håndleddet og stak en lang bennål ned gennem mandens kraveben og forbi hans ribben, igennem hans lunge og ind i hjertet. Han døde uden at blinke ”Må herre fortærer dine rester” næsten snerrede hun. Inden hun pegede på den ene af mændene i gruppen der nu var to mand stor ”Du er nu forfremmet, tag denne forræder der ikke kendte hans funktion og plads og sørg for at hundene har noget at spise i nat…”
Pigens moder Kheen var knust ved tabet af sin mage, langt mere end hvad var passende for en sort elver kvinde af hendes rang og status. Hun blev mere frustreret, oftere valgte hun at lukke sig inde uden at tale med nogen, og hun blev langsomt mere og mere fjern og dyster. Dette varede ved seks fuldmåner, indtil pigen en dag gik ind for at se hvorfor hendes mor var blevet så længe i sengen. Her fandt hun sin moder smuk, og mørk som altid. Liggende på sin seng død. Der var ikke blevet brugt noget våben, nogen gift, eller magi. Nej præsterne sagde at hun blot havde givet op og valgt at prøve at finde sin elskedes rester i den mørkes haller. Således gik det til at pigen, der langt fra var moden endnu stod uden familie, som mange andre børn af krigen, og ligesom de andre børn af krigen, blev hun kirkens ansvar.
Skadi’s tid i kirken var en streng tid, de lærte hende meget om sporg, om magi, og om hvordan verden var blevet skabt. Hvordan de lyse havde forbandet hendes forfædre og kastet dem ud fra deres fædreland, i jalousi og misundelse. Præsterne lærte hende at hade de lyse, de lyse der dræbte hendes far. De lyser der stjal hendes moder. De lyse… De misundelige…fjenden. Da Skadi blev myndig i kirkens varetægt, var hun en begavet ung kvinde, der var styret af en hævntørst, og en vrede. Hun havde aldrig haft mulighed for at hævne sin fader og derved styrke hendes moders minde. Ikke før nu det var tid til at vise præsterne hvad hun var værd tid til at vise dem at hun kunne tjene samlere at hun var bedre end de andre elever til at skaffe den mørke hersker de ben han så inderligt begærede. Skadi spildte ikke tiden, til prøven myrde hun begge de to medlemmer på hendes hold, og slæbte en af de ældre observatører med som slave til dommerne. ”Se! Jeg bringer Jer kraniet fra mine to frænder, de var ikke stærke nok til at tjene” sagde hun og holdt de to kranier op. ”Se jeg bringer Jer ribbenene fra en ældre for at bevise min styrke til at tjene” proklamerede hun og skar sin slaves bryst op og begravede hænderne i såret og trak til, indtil hun stod med et ribben i hænderne og blod til albuerne. Dommerne gav sig til at tale indbyrdes, i dæmpede, hurtige ophidsede stemmer. Dette var uhørt, hun skulle havde hentes hendes fjernes knogler ikke hendes frænders! Dette var indtil at en mand rejste sig og hævede hånden. Skadi’s ofringer blev til sort støv, og hun så op på manden der sagde ”Pigen er min!” og ingen vovede at tale ham imod da denne mand var The black lord
Skadi tilbragte lang tid i The Black Squadron, dog blev hun tidligt flyttet til hærens interne sikkerheds afdeling The Black Hand. En gruppe i gruppen, en gruppe der som The Black lords hånd slog ned blandt egne rækker så vel som fjendens, en hånd der altid kom der hvor den ville ramme. En hånd der aldrig gav op en hånd hvis række vidde var ufattelig. Det var også gennem hånden at Skadi i sandhed lærte at forstå sig på de kræfter hun havde sværget til det var igennem hånden at hun lærte at hun kunne fordreje magien, essensen og alt omkring sig. Det var dog først da Skadi havde fået kontrollen med hånden at hun vovede at begynde sine eksperimenter. Hun huskede hvordan hendes lærer havde fortalt hvordan de lyse to livet fra Baal’s sande tjenere. Hvordan de Lyse nu beholder livsstenene for sig selv. En forbrydelse der måtte gøres noget ved. Skadi begyndte en lang række af eksperimenter for at skabe sin egen måne sten, dog lykkedes dette aldrig og det bedste resultat hun åbnede var ved at stjæle en måne sten fra en af de lyse inden den døde, holder ejeren i live og derefter bruge flere måneder på at ændre stenen. På at korrumpere denne så hun nu var dens ejer, og stadig her var metoden imperfekt. Stenen, der ikke længere fik sin styrke fra månen måtte bades i blod. Blod fra ufødte. Desværre var dette ikke noget man nemt kunne skaffe selvom man var leder for hånden, selvom man var villig til alt. Skadi valgte derfor at holde hendes fund hemmeligt. Dog varede det ikke længe før hendes næst kommanderende begyndte at snuse sig omkring for at se hvad det var deres leder havde gang i, og ak det ente i forræderi. Mistan, Skadi’s næstkommanderende troede at Skadi havde en måne sten fordi hun arbejde for de lyse, og udfordrede denne til kamp ved kniv. De to kæmpede i næsten en nat inden at det lykkedes Skadi at aflive sin nærmeste betroede, dog ikke uden selv at tage så meget at skade at hun blev nødt til at ændre på håndens struktur, hun var stadig dens leder, men mere administrativt end aktivt. Hun udstedet en begæring på at reducere håndens medlemmer og fik den godkendt, hvorefter hun trak sig tilbage fra aktiv tjeneste i felten. Dog var hele tricket med den manøvre at der aldrig havde været mere end fem folk i hånden, alle top trænede Assasins der blot bar forklædning altid, så de fleste troede at hånden var nærmere de firs mand. Skadi kunne således tillade sig at stå for det knap så fysisk krævende arbejde for hånden, imens hun istedet overtog kontrollen med bordellet Den blå dusk i byen Mordus, således at hun havde en base at opererer ud fra og et dække at arbejde under.
----------------------------------
Skadi's dedikation til The black hand kan ses ved hendes tatovering
Gud: Baal
Sprog: Eltmarine, Common, Det gamle Sprog
Våben: Skadi bærer næsten aldrig mere våben, ud over en ceremoniel daggert. Samt en ring med en skjult nål samt giftampul.
Race evner: Warp power, Dharmithril
Klasse evne: Power of the gods
Stats:
+ 2 styrke/level
+ 2 udholdenhed/level
– 2 hurtighed/level
Hurtighed: 3
Styrke: 3
Smidighed: 5
Udholdenhed: 2
Intellekt: 8
Precision: 7
Skill: 9
Skills:
Camoflage (Urban) [vil gerne have lov til at ændre den til noget mere passende når der kommer nye start skills]
Warp Power
Præst
Race: Mørk Elver
Side: De mørke
Klasse: Præst
Alder: 14.448 Sæsoner dvs. 3612 år
Køn: Kvinde
Højde: Skadi er en meget smal slank kvinde der for hende til at virke højere end de 179,5 cm.
Hudfarve: blå-grålig, bleg i det.
Øjnefarve: Akvamarin blå, let afrundede.
Hår og Hårfarve: Meget stort og voluminøst, sne hvidt.
Tøj: Skadi fortrækker at klæde sig let på, således at det ikke tager hende lang tid at blive klart til noget som helst, lige ledes betyder det også at hendes påklædning passer godt ind i hendes establishment. Hendes fortrukne farver er dæmpede blå kulører samt dybe røde.
Historie:
Nogen ville påstå at livet ikke er et eventyr, men i stedet er en grum, grum fortælling hvor folk er bundet af deres skæbne. Dog er alt dette blot ord for det samme for uanset hvordan du starter eller slutter en fortælling er det, alt hvad der ligger imellem de to punkter der er fortællingen og det er alt det der betyder noget. Alt andet er blot start og slut. Enden og begyndelse.
Der var en gang en lille pige der lejede ude foran hendes forældres hus. Den lille pige anede intet om verden, og var blot travlt optaget af sin lille træhest og dennes modige færd igennem forhaven. Dog ændrede pigens uskyldighed intet ved verden. Så den lille pige blev noget forundret da tre store mænd på heste standsede foran hendes hus, hvad ville de? Hvorfor var de her? Pigen trak på skulderne og greb atter fast om sin hest, der nu var ved at kæmpe sig vej over i bedet med de røde blomster. De store mænd ignorerede hende og gik ind i huset for senere at vende tilbage nu var de blot fire mænd. Hendes far var blandt dem. Med et bedrøvet smil, trådt han over til sin datter og uglede hendes store hvide hår ”Hør her min blomst, jeg tager af sted nu så pas godt på Zhi-al-kheen mens jeg er væk” hvorefter han nikkede til de tre andre mænd, tog sin hjelm på og red væk. Den lille pige kiggede et stykke tid ned af vejen hvor hendes far var reddet af sted. Dog tog den lille pige det ikke så tungt hun vendte blot tilbage til sin lej.
Skadi iført en stor pels og ikke andet
Der gik således lang tid og den lille pige var nu ikke længere en lille pige, men blot en pige. Med mørk hud og langt hvidt hår. Endnu engang stod pigen ude i haven foran sit hus og kiggede længsels fuldt ned af vejen, hvornår mon far kom hjem? Mor havde sagt at han var draget i krig for at kæmpe mod fjenderne, for at sikre sig at fjenden ikke kom og fjernede dem fra deres land. Mor havde også sagt at dette kunne komme til at tage lang tid, men hun havde aldrig sagt hvor længe. Således stod pigen nu og så ned af vejen. Da hun atter anede tre rytter og fire heste på vej mod huset. Med et glad hyl, som kun piger kan gøre det smed hun hænderne over hovedet og løb tilbage ind i huset ”Kheen, Kheen! Krigerne er vendt tilbage! Far er kommet hjem”. Med et smil fulgte kvinden sin datter ud foran huset, hvor de tre kriger nu var stoppet. Dog var der ingen der løb glad hen til hende. Der var ingen der talte. Den mindste af krigerne, tog sin hjelm af gik tre skridt op mod huset og knælede. ”Zhi-al….” Startede han, med hendes titel og knyttede en næve over hjertet ”Al-Madral…er faldet, kaptajnen er død…” forklarede soldaten tøvende, imens kvindens ansigt blev fordrejet i had ”Hvor er han løjtnant? Hvor er min mage?” der var helt stille og løjtnanten så sig tilbage over skulderen til sine mænd ”Vi…jeg…prioriterede resten af delingens sikkerhed højere end at få liget med hjem, vi var under stærk beskydning fra de lyse og-” løjtnanten blev afbrudt da kvindens baghånd susede gennemluften og ramte ham i ansigtet ”du gjorde hvad løjtnant? Du lod en præst søn ligge på slagmarken, du nægter hans mage, en heks af den tredje cirkel muligheden for at sende ham til samlerens haller. Du forgriber dig bå den mørkes område, fordi du ikke ville miste flere mænd!” Der var ikke en lyd at hører ud over vindens susen og hestenes naturlige lyd, da de stod og rørte lidt på sig. ”Men Kheen-” begyndte løjtnanten, dog blev han standset da kvinden lavede en bevægelse med håndleddet og stak en lang bennål ned gennem mandens kraveben og forbi hans ribben, igennem hans lunge og ind i hjertet. Han døde uden at blinke ”Må herre fortærer dine rester” næsten snerrede hun. Inden hun pegede på den ene af mændene i gruppen der nu var to mand stor ”Du er nu forfremmet, tag denne forræder der ikke kendte hans funktion og plads og sørg for at hundene har noget at spise i nat…”
Pigens moder Kheen var knust ved tabet af sin mage, langt mere end hvad var passende for en sort elver kvinde af hendes rang og status. Hun blev mere frustreret, oftere valgte hun at lukke sig inde uden at tale med nogen, og hun blev langsomt mere og mere fjern og dyster. Dette varede ved seks fuldmåner, indtil pigen en dag gik ind for at se hvorfor hendes mor var blevet så længe i sengen. Her fandt hun sin moder smuk, og mørk som altid. Liggende på sin seng død. Der var ikke blevet brugt noget våben, nogen gift, eller magi. Nej præsterne sagde at hun blot havde givet op og valgt at prøve at finde sin elskedes rester i den mørkes haller. Således gik det til at pigen, der langt fra var moden endnu stod uden familie, som mange andre børn af krigen, og ligesom de andre børn af krigen, blev hun kirkens ansvar.
Skadi’s tid i kirken var en streng tid, de lærte hende meget om sporg, om magi, og om hvordan verden var blevet skabt. Hvordan de lyse havde forbandet hendes forfædre og kastet dem ud fra deres fædreland, i jalousi og misundelse. Præsterne lærte hende at hade de lyse, de lyse der dræbte hendes far. De lyser der stjal hendes moder. De lyse… De misundelige…fjenden. Da Skadi blev myndig i kirkens varetægt, var hun en begavet ung kvinde, der var styret af en hævntørst, og en vrede. Hun havde aldrig haft mulighed for at hævne sin fader og derved styrke hendes moders minde. Ikke før nu det var tid til at vise præsterne hvad hun var værd tid til at vise dem at hun kunne tjene samlere at hun var bedre end de andre elever til at skaffe den mørke hersker de ben han så inderligt begærede. Skadi spildte ikke tiden, til prøven myrde hun begge de to medlemmer på hendes hold, og slæbte en af de ældre observatører med som slave til dommerne. ”Se! Jeg bringer Jer kraniet fra mine to frænder, de var ikke stærke nok til at tjene” sagde hun og holdt de to kranier op. ”Se jeg bringer Jer ribbenene fra en ældre for at bevise min styrke til at tjene” proklamerede hun og skar sin slaves bryst op og begravede hænderne i såret og trak til, indtil hun stod med et ribben i hænderne og blod til albuerne. Dommerne gav sig til at tale indbyrdes, i dæmpede, hurtige ophidsede stemmer. Dette var uhørt, hun skulle havde hentes hendes fjernes knogler ikke hendes frænders! Dette var indtil at en mand rejste sig og hævede hånden. Skadi’s ofringer blev til sort støv, og hun så op på manden der sagde ”Pigen er min!” og ingen vovede at tale ham imod da denne mand var The black lord
Skadi tilbragte lang tid i The Black Squadron, dog blev hun tidligt flyttet til hærens interne sikkerheds afdeling The Black Hand. En gruppe i gruppen, en gruppe der som The Black lords hånd slog ned blandt egne rækker så vel som fjendens, en hånd der altid kom der hvor den ville ramme. En hånd der aldrig gav op en hånd hvis række vidde var ufattelig. Det var også gennem hånden at Skadi i sandhed lærte at forstå sig på de kræfter hun havde sværget til det var igennem hånden at hun lærte at hun kunne fordreje magien, essensen og alt omkring sig. Det var dog først da Skadi havde fået kontrollen med hånden at hun vovede at begynde sine eksperimenter. Hun huskede hvordan hendes lærer havde fortalt hvordan de lyse to livet fra Baal’s sande tjenere. Hvordan de Lyse nu beholder livsstenene for sig selv. En forbrydelse der måtte gøres noget ved. Skadi begyndte en lang række af eksperimenter for at skabe sin egen måne sten, dog lykkedes dette aldrig og det bedste resultat hun åbnede var ved at stjæle en måne sten fra en af de lyse inden den døde, holder ejeren i live og derefter bruge flere måneder på at ændre stenen. På at korrumpere denne så hun nu var dens ejer, og stadig her var metoden imperfekt. Stenen, der ikke længere fik sin styrke fra månen måtte bades i blod. Blod fra ufødte. Desværre var dette ikke noget man nemt kunne skaffe selvom man var leder for hånden, selvom man var villig til alt. Skadi valgte derfor at holde hendes fund hemmeligt. Dog varede det ikke længe før hendes næst kommanderende begyndte at snuse sig omkring for at se hvad det var deres leder havde gang i, og ak det ente i forræderi. Mistan, Skadi’s næstkommanderende troede at Skadi havde en måne sten fordi hun arbejde for de lyse, og udfordrede denne til kamp ved kniv. De to kæmpede i næsten en nat inden at det lykkedes Skadi at aflive sin nærmeste betroede, dog ikke uden selv at tage så meget at skade at hun blev nødt til at ændre på håndens struktur, hun var stadig dens leder, men mere administrativt end aktivt. Hun udstedet en begæring på at reducere håndens medlemmer og fik den godkendt, hvorefter hun trak sig tilbage fra aktiv tjeneste i felten. Dog var hele tricket med den manøvre at der aldrig havde været mere end fem folk i hånden, alle top trænede Assasins der blot bar forklædning altid, så de fleste troede at hånden var nærmere de firs mand. Skadi kunne således tillade sig at stå for det knap så fysisk krævende arbejde for hånden, imens hun istedet overtog kontrollen med bordellet Den blå dusk i byen Mordus, således at hun havde en base at opererer ud fra og et dække at arbejde under.
----------------------------------
Skadi's dedikation til The black hand kan ses ved hendes tatovering
Gud: Baal
Sprog: Eltmarine, Common, Det gamle Sprog
Våben: Skadi bærer næsten aldrig mere våben, ud over en ceremoniel daggert. Samt en ring med en skjult nål samt giftampul.
Race evner: Warp power, Dharmithril
Klasse evne: Power of the gods
Stats:
+ 2 styrke/level
+ 2 udholdenhed/level
– 2 hurtighed/level
Hurtighed: 3
Styrke: 3
Smidighed: 5
Udholdenhed: 2
Intellekt: 8
Precision: 7
Skill: 9
Skills:
Camoflage (Urban) [vil gerne have lov til at ændre den til noget mere passende når der kommer nye start skills]
Warp Power
Præst
