Post by Freya Elin Crystel on Nov 25, 2008 16:14:04 GMT 1
Navn: Freya Elin Crystel
Race: Menneske
Side: Den mørke side
Klasse: Magiker
Alder: 17 år
Køn: Kvinde
Højde : 1,70 m
Hudfarve: En anelse bleg
Øjnefarve: Gule
Hår og Hårfarve: Hendes hår er grønt med pandehår og går hende til lige omkring hofterne.
Tøj: Tøjet variere meget men generelt ser man hende mest i en hvid kåbe lignende dragt. Udover det bærer hun enten afslappede klæder helst i mørke farver eller en mørkebrun uniform.
Historie: Freya voksede op i hjertet af Mordus. Freya's hjem var faktisk ikke så forfærdeligt meget af et hjem da Mordus mest af alt var i ruiner. I alt boede der godt og vel 100 hadefulde mennesker alle med hver deres grund til at hade deres omverden.
Freya's forældre var bestemt ikke en undtagelse.
Freya voksede derfor op i et hadefuldt hjem bestående af sin mor, far og ingen søskende. Hver dag var samme trumerum med moren (Hjemmegående alkymist) der gik rundt og tog sig af Freya imens hendes far var en lavtstående soldat i the dark lords hær.
Med denne stilling så Freya meget sjældent noget til sin far og når hun endelig gjorde det var der ingen kærlighed, ros eller komunikation imellem dem. Kun tøre tæsk hvis faren følte at han havde trangen til at komme af med nogen agressioner på den svageste indenfor rækkevide. Hun fik aldrig af vide 'Hvor er du dygtig' eller 'Vi elsker dig rigtig meget' nej.. det eneste sprog Freya kendte til var tæsk, 'det er ikke godt nok' eller 'det er forkert'
Freya var oprigtigt glad da hendes far faldt i krig så i en alder af 8 år stod hendes mor alene med Freya.
Efter et års tid blev soldater direkte fra The dark lords inderkreds sendt ud i Mordus og ud til de familier uden folk tilknyttet til den mørke sides hær.
Resourcerne var ved at blive opbrugt og da Freya's far var blevet dræbt skulle en anden tage hans plads på den ene eller anden måde.
Hendes mor der havde bebrejdet sin mands død delvist på Freya gik glædeligt med til at indlevere hende til the black Lord til hvad han nu havde lyst til.
Freya var endnu for ung til rigtig at sige fra men græd derimod heller ikke da hun skulle efterlade sin mor.. På trods af sin unge alder var hun overbevist om at hun var på vej til et bedre sted.
Året efter da hun var 10 blev hun hentet og ført til the black lord uden tanke på hendes alder eller skrøbelige sind.
I første omgang blev hun bare smidt i The black lords klør hvor hun for første gang følte at hun rent faktisk var noget værd. Hun blev sent ud for at træne sine magiske evner og kunden med daggere, dolke og lignende imens hun hver dag enten fik af vide at hun gjorde fremskridt eller skulle gøre det bedre.
Denne værdsættelse og form for motivation gjorde at hun faktisk nød de små stunder af accept og ros.
Selvom de var få..
på en besynderlig måde begyndte hun at føle for og værdsætte den onde sort elver.. Så meget at hun ville sidde og rokke nervøst rundt når hun vidste at han ville gå ud i krig eller bare var i udsigt til en eller anden form for kamp.
Det gik dog hurtigt op for hende at han af og til mindede noget så uhyggeligt om hendes døde far. Især når han blev vred.. dog meget! værer.
Efterhånden som Freya blev ældre steg hendes nærvær til The black lord også stødt. Måske var hun ikke så stærk hverken fysisk eller magisk men på en eller anden måde fandt han stadig nytte i hende til huslige gerninger og som et væsen han gik til for at komme af med nogen agressioner.
På det punkt mindede han virkelig om hendes far.
Men på trods af det sagde hun aldrig fra.. fandt sig i hans hårde slag, hårde ord og hårde handlinger imod hende.
Med tiden skulle det vise sig at han ikke kun havde hårde ord at ytre imod hende.
Ros var der skam også selvom det var i meget små mængder.
Da Freya så blev sendt ud engang imellem som spion for at indsamle informationer fra den hvide side (Ingen ville jo undre sig over en lille pige) kom hun i snak med en gammel lys elver fra den hvide side. Han komplimenterede hende og Freya snakkede til ham så godt hun nu kunne komme til eftersom hendes sociale færdigheder ikke var så gode.. for det første var hun kun 10 år og for det andet havde hun aldrig snakket specielt meget hverken i sit gamle hjem eller hos the black lord.
Da de var færdige med at snakke krammede lys elveren hende farvel.
Freya ankom til The black lord igen den aften og fortalte ivrigt som det lille barn hun var hvordan hun havde mødt en gammel lys elver der var rigtig sød, sagde hun var smuk og krammede hende farvel.
The black lord tog det roligt men forbød hende fra den dag af at være udefra hans syn medmindre hun blev sent på mission eller han havde mulighed for at holde øje med hende.
Freya forstod ikke helt hvorfor i sin nuværende alder men gik selvfølgelig med til det.
Efter den dag af blev Freya mere og mere isoleret fra andre mennesker. Hendes sociale færdigheder blev langsomt forringet og hendes værdi for the black lord steg stødt selvom det aldrig gik op for hende.
Hun sad mest af alt hjemme ved the black lord og ventede på at han skulle komme tilbage fra krige eller andre lignende ærinder.
Selvom alt hun modtog ved hans hjemkost var tæsk eller kun nogle få ord var hun ham altid 100% loyal.
Så meget at hun med glæde ville tage sit eget liv hvis han bad hende om det.
----------------------------------
Gud: Belzebub men tjener kun under The black lord.
Sprog: Common, det gamle sprog og dahacelic.
Våben: Freya benytter sig sjældent af sine våben men bærer for en sikkerhedsskyld 2 daggere som sidder i remme på begge hendes lår. Skjult under hendes klæder selvfølgelig.
Race evner: Proffesions mester
Klasse evne: Master of magic
Stats:
Hurtighed: 2
Styrke: 2
Smidighed: 7
Udholdenhed:3
Intellekt: 11
Precision:5
Skill: 5
Skills:
Våben præference (Daggere, dolke og lignende)
Magiker
Power spell
Race: Menneske
Side: Den mørke side
Klasse: Magiker
Alder: 17 år
Køn: Kvinde
Højde : 1,70 m
Hudfarve: En anelse bleg
Øjnefarve: Gule
Hår og Hårfarve: Hendes hår er grønt med pandehår og går hende til lige omkring hofterne.
Tøj: Tøjet variere meget men generelt ser man hende mest i en hvid kåbe lignende dragt. Udover det bærer hun enten afslappede klæder helst i mørke farver eller en mørkebrun uniform.
Historie: Freya voksede op i hjertet af Mordus. Freya's hjem var faktisk ikke så forfærdeligt meget af et hjem da Mordus mest af alt var i ruiner. I alt boede der godt og vel 100 hadefulde mennesker alle med hver deres grund til at hade deres omverden.
Freya's forældre var bestemt ikke en undtagelse.
Freya voksede derfor op i et hadefuldt hjem bestående af sin mor, far og ingen søskende. Hver dag var samme trumerum med moren (Hjemmegående alkymist) der gik rundt og tog sig af Freya imens hendes far var en lavtstående soldat i the dark lords hær.
Med denne stilling så Freya meget sjældent noget til sin far og når hun endelig gjorde det var der ingen kærlighed, ros eller komunikation imellem dem. Kun tøre tæsk hvis faren følte at han havde trangen til at komme af med nogen agressioner på den svageste indenfor rækkevide. Hun fik aldrig af vide 'Hvor er du dygtig' eller 'Vi elsker dig rigtig meget' nej.. det eneste sprog Freya kendte til var tæsk, 'det er ikke godt nok' eller 'det er forkert'
Freya var oprigtigt glad da hendes far faldt i krig så i en alder af 8 år stod hendes mor alene med Freya.
Efter et års tid blev soldater direkte fra The dark lords inderkreds sendt ud i Mordus og ud til de familier uden folk tilknyttet til den mørke sides hær.
Resourcerne var ved at blive opbrugt og da Freya's far var blevet dræbt skulle en anden tage hans plads på den ene eller anden måde.
Hendes mor der havde bebrejdet sin mands død delvist på Freya gik glædeligt med til at indlevere hende til the black Lord til hvad han nu havde lyst til.
Freya var endnu for ung til rigtig at sige fra men græd derimod heller ikke da hun skulle efterlade sin mor.. På trods af sin unge alder var hun overbevist om at hun var på vej til et bedre sted.
Året efter da hun var 10 blev hun hentet og ført til the black lord uden tanke på hendes alder eller skrøbelige sind.
I første omgang blev hun bare smidt i The black lords klør hvor hun for første gang følte at hun rent faktisk var noget værd. Hun blev sent ud for at træne sine magiske evner og kunden med daggere, dolke og lignende imens hun hver dag enten fik af vide at hun gjorde fremskridt eller skulle gøre det bedre.
Denne værdsættelse og form for motivation gjorde at hun faktisk nød de små stunder af accept og ros.
Selvom de var få..
på en besynderlig måde begyndte hun at føle for og værdsætte den onde sort elver.. Så meget at hun ville sidde og rokke nervøst rundt når hun vidste at han ville gå ud i krig eller bare var i udsigt til en eller anden form for kamp.
Det gik dog hurtigt op for hende at han af og til mindede noget så uhyggeligt om hendes døde far. Især når han blev vred.. dog meget! værer.
Efterhånden som Freya blev ældre steg hendes nærvær til The black lord også stødt. Måske var hun ikke så stærk hverken fysisk eller magisk men på en eller anden måde fandt han stadig nytte i hende til huslige gerninger og som et væsen han gik til for at komme af med nogen agressioner.
På det punkt mindede han virkelig om hendes far.
Men på trods af det sagde hun aldrig fra.. fandt sig i hans hårde slag, hårde ord og hårde handlinger imod hende.
Med tiden skulle det vise sig at han ikke kun havde hårde ord at ytre imod hende.
Ros var der skam også selvom det var i meget små mængder.
Da Freya så blev sendt ud engang imellem som spion for at indsamle informationer fra den hvide side (Ingen ville jo undre sig over en lille pige) kom hun i snak med en gammel lys elver fra den hvide side. Han komplimenterede hende og Freya snakkede til ham så godt hun nu kunne komme til eftersom hendes sociale færdigheder ikke var så gode.. for det første var hun kun 10 år og for det andet havde hun aldrig snakket specielt meget hverken i sit gamle hjem eller hos the black lord.
Da de var færdige med at snakke krammede lys elveren hende farvel.
Freya ankom til The black lord igen den aften og fortalte ivrigt som det lille barn hun var hvordan hun havde mødt en gammel lys elver der var rigtig sød, sagde hun var smuk og krammede hende farvel.
The black lord tog det roligt men forbød hende fra den dag af at være udefra hans syn medmindre hun blev sent på mission eller han havde mulighed for at holde øje med hende.
Freya forstod ikke helt hvorfor i sin nuværende alder men gik selvfølgelig med til det.
Efter den dag af blev Freya mere og mere isoleret fra andre mennesker. Hendes sociale færdigheder blev langsomt forringet og hendes værdi for the black lord steg stødt selvom det aldrig gik op for hende.
Hun sad mest af alt hjemme ved the black lord og ventede på at han skulle komme tilbage fra krige eller andre lignende ærinder.
Selvom alt hun modtog ved hans hjemkost var tæsk eller kun nogle få ord var hun ham altid 100% loyal.
Så meget at hun med glæde ville tage sit eget liv hvis han bad hende om det.
----------------------------------
Gud: Belzebub men tjener kun under The black lord.
Sprog: Common, det gamle sprog og dahacelic.
Våben: Freya benytter sig sjældent af sine våben men bærer for en sikkerhedsskyld 2 daggere som sidder i remme på begge hendes lår. Skjult under hendes klæder selvfølgelig.
Race evner: Proffesions mester
Klasse evne: Master of magic
Stats:
Hurtighed: 2
Styrke: 2
Smidighed: 7
Udholdenhed:3
Intellekt: 11
Precision:5
Skill: 5
Skills:
Våben præference (Daggere, dolke og lignende)
Magiker
Power spell
