Zake Vlad Frostpaz

[Zake Vlad Frostpaz]

Navn: Zake Vlad Frostpaz
Race: Halv Demon
Side: Neutral
Klasse: Assassin
Alder: 19
Køn: Mand
Højde : 1.79

Hudfarve:
Med kæder: Lys hud
Uden Kæder: grå sort hud

Øjnefarve:
Med kæder på: Blå
Uden: Røde

Hår og Hårfarve:
Med Kæder: Sort hår som er lidt halvlangt. Og han har et rødt pandebånd på for at holde det ude af sine øjne.
Uden Kæder: Zake hår vokser en del i nakken og får et lilla skær.
Tøj: Zake har næsten altid et par sorte bukser på, en hvid t-shirt som altid har mange syninger på ryggen af reparationer Og så et rødt pandebånd. Der ud over har han på begge sine håndled en 10 centimeter kæde lænket fast.

Historie: Det var en smuk efterårmorgen i den lille landsby. De første mænd var allerede på vej ud i marken for at få den sidste del af høsten hjem. Kvinderne gik hjemme og gjorde rent og lavede mad til når deres kære skulle komme hjem. Børnene i byen som var for gamle til at være med deres mor i køkkenet og for unge til at være med ude i marken løb altid ned til den lille sø der ikke lå langt derfra.
Men denne morgen var ikke helt normal, mange af byens kvinder var samlet henne ved kirken hvor en af landsbyens kvinder var ved at give en fødsel. Det var nok noget af det mest spænende der var sket i denne by længe og det meste slader var for længest opbrugt.
Det varede kun et par timer før man kunne høre et barns gråd inde i kirken og en lettet stemning. Det var sådan Zake kom til verden, det var starten på hans liv.

Zake vokset op tæt på sin mor da hans far havde travlt med at skaffe penge ind til føden. Fra den dag han kunne gå fulgte han efter sin mor over alt hvis han kunne komme til det og var en ret nysgerrig lille dreng. Moren holde selvfølgelig godt øje med ham og passede godt på sin egen lille engel. Dog gik årende stille og roligt og Zake blev ældre og ældre. En dag blev han taget næsten i hoved og røv og blev smidt uden for og fik af vide af sin mor at han måtte lege uden for da han var blevet for stor til at følge efter hende heletiden. Zake måtte trods en masse forsøg på at følge sin mor og en lille lussing, give op. Der gik ikke længe før han selvfølgelig fandt nogle af landsbyens andre børn og begyndte at lege med dem. Om sommeren var de for det meste nede ved søen og badede næsten hele dagen, eller byggede sig en tømmerflåde af de træ rester landsbyens tømmer smed ud.
Om efteråret legede de rundt i bladene og elskede at hoppe i hø bunkerne ude på marken som lige var blevet samlet. Nogle gange blev de dog opdaget og fik en lussing af mændene der arbejde ude i marken. Det kom an på hvem der opdagede dem om hvor hårdt de blev slået. Mange af de unge der arbejde ude i marken kunne selv godt huske hvordan det var som lille at lege. Så de lod nogle gange Zake og hans venner løber af sted igen med en advarelse.
Om vinteren blev de tit holdt inde i varmen men når de fik lov til at lege ude så kastede de snebolde på hinanden, bygge snemænd, kælkede og nogle gange listede de ud på søen der var frosset til, selv om de selvfølgelig ikke måtte da det kunne være meget farligt. Der var også engang hvor Zake var faldt igennem isen men det var ved det lave vand så det gik ham kun til livet og han slap med en halsbetændelse, en lussing og at han ikke måtte gå ud i 3 uger.
Om Fåråret legede de ude på marken, det var tit fange leg eller noget i den stil. De kunne også godt finde på at sidde og se på søen i lang tid og snakke om hvor meget de glæde sig til at kunne bade igen.
Entelig havde Zake en dejlig barndom hvor han vokset op, men alt det var selvfølgelig kun begyndelsen på det helvede han senere ville blive fanget i.

Zake var nu blevet 13 år, og hans far stod med valget om han skulle blive sendt ud i marken, eller skulle trænes op som kriger. De fleste fædre valgte altid at sende sønnen i marken for at de skulle tjene flere penge til familien, men Zakes far valgte at han skulle trænes op.
Zake havde entelig ikke så meget at skulle sige i denne sammenhæng og gjorde hvad der blev sagt. Der gik ikke længe før Zake opdagede at han ikke længere havde tid til at lege med sine venner mere.
Zakes træning var hård og mange så det entelig som en overgang fra barndommen til at han blev en mand.
Zake var entelig ikke en af de stærkeste i landsbyen da han var ret spinkel og det virkede ikke som om træningen gav så meget pote. Ja Zake fik da mere styrke men det var ikke som en der brugte et 2-hånds sværd. Zakes træner gav dog ikke op her og prøvede at finde andre våben til Zake som han kunne bruge.
Første prøvede de bue og pil, men Zake kunne slet ikke finde ud af det og efter han var lige ved at ramme en af landsbyens kvinder blev han forbudt at bruge bue og pil igen.
Så prøvede de med kasteknive og det viste sig at Zake var meget bedre til dette. Igennem 2 år lavede Zake ikke andet end at træne og havde ikke tid til noget andet. Så kom den dag da han faktisk var blevet helt færdig som kriger og som tradition skulle han ud med sin mester i en uge og se verden der var omkring dem.

Det var en tidlig morgen, og Zake havde sagt farvel til de fleste han kendte i byen og løb straks hen til bygrænsen hvor han mødte sin mester der brokkede sig lidt over at Zake var forsent på den igen. Zake svarede selvfølgelig ikke igen da han så bare vil få en på hoved og de begyndte deres færd ud i verden.
De gik non stop i flere timer til solen var ved at gå ned igen. Zake var træt, sulten, kold, og ville gøre alt for bare a skulle sove nu. Han spurte selvfølgelig sin mester om at de skulle gå langt endnu, men Zakes mester plejede bare ud i horisonten. Zake kiggede den vej hans mester havde plejet, og han kunne lige skimte en bygning af en art der ude. Det var nok der de var på vej hen. De gik et par timer til før de var fremme ved deres mål og det var kul sort uden for. Zake kunne høre stemmer inde for i huset og det så ud til at der var varmt derinde og der duftede virkelig godt af mad. De gik ind på den lille landevejskro og Zake fik pænt besked på at blive stånede henne ved øren mens hans mester gik hen og snakkede med en mad bag en disk.
Zake havde aldrig følt sådan en stemning som der var inde i kroen, han syntes på en eller anden måde at det var en dejlig og hyggelig stemning selv om der var nogle specielle typer der gav Zake et meget mærkeligt blik.
Zakes mester kom tilbage og hev ham med ned til et bord hvor maden fra disken kom ned med noget mad.
Zake sagde ikke så meget da han havde travlt med at se sig om og spise maden så hurtigt som muligt.
Der var 2 sortelevere inde i baren, det var første gang han havde set en, normalt havde han kun hørt historier som andre racer om aften hjemme i sengen når hans mor fortalte historier.
Zakes mester bad ham hurtigt om at lade hver med at stirre på nogle, hvilket fik Zakes blik til at rette sig ned bordet med det samme. Dog kiggede han engang imellem op igen og så sig omkring.
Efter de havde spist blev de først ud i et lille side hus som var en lade og fik besked på at de kunne ligge sig oppe på hø loftet.
Træt og stadig overvæltet af at være ude fra landsbyen lagde Zake sig til at sove og sov virkeligt tungt.
Næste morgen blev Zake vækket af han fik solen lige ind i øjne der kom en fra loftet igennem en lille revne. Zake ville ikke vække sin mester endnu og listede forsigtigt ned og listede ind på kroen.
Der var stadig den hyggelige stemning og en del mennesker. Zake havde det stadig lidt koldt da høet ikke havde varmest så meget som en god dyne havde, så Zake satte sig hen til ildstedet der var.
Zake kunne hurtigt mærke hvordan varmen bredte sig i kroppen og så ind i flammerne og lagde ikke mærketil at der kom en mand hen til ham.
"Godmorgen unge herre." sagde maden til Zake som nærmest fik et chok. Zake vidste ikke rigtigt om han måtte snakkede med fremmede men valgte at svare alligevel.
"Godmorgen" svarede Zake forsigtigt og vidste ikke rigtigt om han skulle sige mere. "Hvad bringer dem ud til den her lille kro" spurte manden så og rettede blikket imod Zake. Zake kiggede lidt bedre på manden som havde skjult sit ansigt i en hætte men han kunne lige se nogle klare røde øjne igennem skyggen fra hætten. "Jeg er med min meste rude og se omverden" svarede Zake forsigtigt og vidste ikke hvor meget han skulle sige til denne person men Zakes nysgerrighed til de røde øjne var ret stor lige nu.
"ahh.. mester, så må du da være en form for kriger" sagde manden med en stemme der virkede venligt men stadig var lidt mørk i det.
"Ja det her er det sidste af min træning" svare Zake med en lidt stolt stemme da han havde kæmpet en masse for at komme frem til dette punkt.
”Nå da... Har du nogen sinde hørt historien om den stærkeste kriger her i denne del af landet spurte manden så og og satte sig godt til rette i stolen.
Ja Zake måtte da indrømme at dette just ikke hjalp på sin nysgerrighed så han spurte nysgerigt ”Nej, må jeg høre den?”
Maden sagde ”med glæder... En gang for længe siden var der en stor krig her i landet, og der var ingen der vidste hvilken side der ville vinde. Slagmarkerne var altid store og blodige og det så virkeligt ud til der ingen slutning var på denne krig... Men en dag en tidlig morgen var der en mand ude på slagmarken. Ingen vidste hvilken side han var på, så alle regnede med at det var en fjende. Kampene begyndte igen, Men denne mystiske kriger slog alle og en ihjel han kom i nærheden af og inden kampen var ovre havde han dræbt hundrede af mænd.... Fra den dag gik han fra slagmark til slag mark og slog alle ihjel der trodsede hans vej, lige meget hvilken side de var på. Det endte med at der kom fred og krigeren trak sig tilbage... Ingen menneske vidste hvor denne person kom fra eller tog hen, men igen har nogen sinde vidst hvem han var”. Alt i historien var noget manden omdigtede mens han fortalte men Zake ja han åd den rårt.
”hvordan kan nogle være så stærke spurte Zake virkeligt nysgerigt og ville ønske han selv havde den styrke, så kunne det være han kunne imponere sin mester.
”Det er der ikke mange der ved. sagde manden som nu lænte sig hen imod Zake og hviskede så ”Men det gør jeg... og du må godt få det af vide”.
Før Zake nåede at svare på noget så stod hans mester ved siden af dem og sagde ”Zake, vi går nu, du skal ikke lytte til hvad han siger”
Zakes mester hev Zake ud af kroen og gav ham en på siden af hoved og sagde ”du våger på at stikke af fra mig igen på den måde” .
Straks tog Zake sig af refleks til kinden og vidste han han ikke skulle svare igen men bare nikke. Hvorfor måtte han ikke lytte til andre. Hvis han kunne blive så stærk så kunne det da kun være godt eller hvad?

De begyndte igen at gå ned af vejen og ingen af dem sagde noget. De gik hele dagen og holde igen ikke nogen pause og endte hen på aften ved en lille by hvor de igen gik hen til den nærmeste kro. Zake kunne tydeligt mærke at hans mester var meget sur på ham da han slet ikke sagde noget.

Zakes mester gik op på deres værelse og Zake vidste at han nok ikke skulle gå op før hans mester var faldet i søvn, ellers fik han nok en lussing til. Derfor satte han sig ved ildstedet igen og faldt lidt hen. Da han kom til sig selv igen var der gået en lille time.
”Nå, var du interesseret? sagde en mandelig stemme og Zake fik et kæmpe chok og fik hurtigt øje på den selv samme mand ved siden af sig igen. Zake skulle lige ned på jorden igen, og var lidt undrene over om manden havde fulgt efter dem.. Men der havde jo ikke været et øje på vejende hele dagen så han måtte havde taget en anden vej.
”jo, det ville være fedt” svarede Zake efter et lillestykke tid og tænke mest på den vidunderlige tanke om at være stærkere og tænkte ikke over at der måske var en hage ved det her.
Manden rejste sig og sagde ”så kom med” .. Maden var allerede på vej hen imod døren som om han vidste at Zake ville følge efter. Men ja Zake tænkte ikke så meget over det og fulgte efter manden.
De gik et lille stykke tid ude på de mørke gader og kom ned af en del mørke gyder indtil at de stod midt i en mørk gårdsplads.
Ud fra mørket kom der en spinkel skikkelse som også havde skjult sit ansigt og sagde ”hvad er det nu du har slæbt med? . Zake regnede med at de 2 personer kendte hinanden og syntes at der var lidt uhyggeligt stemning.
”Nåå, det er bare en ny kammerat, han skal møde mor” sagde maden med en venlig stemme overfor kvinden som med det samme sukkede og svarede ”Det tror jeg ikke hun bliver glad for, men dig om det” .
Zake vidste ikke rigtigt hvad den samtale gik ud på og havde på at det her havde gået lidt hurtigere da han helst ikke ville blive opdaget af sin mester igen. Manden vendte sig imod Zake igen og sagde ”Nå, det er tid til at du skal have det du er kommet efter, men jeg advare dig det er nok ikke gratis jo” . Zake vidste ikke hvad manden mente da Zake slet ingen penge havde. Men før han sådan rigtig nåede at tænke over det så var der en ny skikkelse på stedet om med en kold stemme sagde ”hvorfor har i 2 nu tilkaldt mig, jeg har givet jer hvad i vil have... Og hvorfor er der en dreng her” . Det var en kvinde stemme så meget kunne Zake regne ud men følte ret meget ubehag ved det her. ”nåå, tag det nu roligt, det her er min lille ven jeg tænkte om vi ikke kunne lave en lille aftale med ham, jeg gør med glæde det du vil have for han får kræfterne” sagde manden roligt men tog dog et enkelt skridt bag ud.
”Det er det eneste du tilkalder mig for.... Jeg burde slå dig ihjel... fint, drengen får kræfterne og du skal en ting....” . Mere forstod Zake ikke da det var et helt andet sprog han ikke forstod. Manden sukkede og sagde ”fint, vi er tilbage om en time”... Maden vendte sig imod Zake og sagde ”følg med mig vi har travlt” .
De gik af samme vej de var kommet tilbage til kroen og endte op på Zakes værelse hvor hans mester lå og sov. ”Ja, vil du have kræfterne skal du dræbe ham og tage hans øjne med tilbage, og du har ikke lang tid til det” . Zake stivnede nærmest... Nej det kunne han da ikke, hvor sygt var det her lige, det var helt forkert. ”Nej det kan jeg ikke, så vil jeg hellere...” Zake nåede ikke at tale færdigt før manden stille men nærmest hvæsende sagde ”sig nu ikke noget du vil fortryde da det hurtigt kan blive virkeligt... her bruger jeg tid på dig.... Vil du ikke have kræfter... vil du ikke have magt... Du oplevede selv tidligere hvordan han prøvede at stoppe dig fra det.. han holder dig tilbage.. han vil bare se dig svag... han er bange for du bliver stærk... Han er jo ikke noget godt for dig”. Zake blev ramt af hver eneste sætning manden sagde og blev mere og mere påvirket. Zake så ned på sin mester og mumlede ”jeg vil ikke være svag”. Zake tog en af sine knive frem for ærmet og lod forsigtigt sin føre nærmere sin mester og skar så halsen over på ham. Hans mester vågnede med det samme og begyndte straks at kæmpe for livet og gispe efter vejret. Zake holde ham hurtigt for munden og stak ham flere gange i maven ind til han lå helt stille.
Maden stod bare helt stille og så på det hele. Han nød det nærmest men ville meget gerne tilbage inden tiden var gået så han sagde ”skynd dig at tage øjne”.
Zake havde godt nok tåre i øjne men skar sin mesters øjne ud og holde dem i hånden. Zake følte sig syg og ville gerne bare få alt overstået og håbede lidt på det hele var en drøm.
Zake huskede ikke så meget af turen tilbage men at han nu stod foran den kolde skikkelse og rakte øjne imod den. Skikkelsen sukkede og spurte med en kold stemme der var en lillesmugle irriteret ”Og du gør det her frivilligt og af egen vilje, og du vil gerne opleve nu hvad der sker? .
Zake fik stille sagt

[/b]”Ja..” [/b]. Han havde jo ikke noget at vende tilbage til nu. Skikkelsen trak hætten af og Zake spærrede øjne en del op da han opdagede han stod foran en demon som tog fat i ham og kyssede ham.. Hvad han nu følte af smerte kunne ikke beskrives og han gik ud som et lys.

Da Zake vågnede igen var lå han ude på en vej, nær en lille landsby. Det der havde været hans hjem i flere år. Hvordan han var kommet her var han ligeglad med, hvad der var sket var han ligeglad med, der var kun entelig i hans hoved lige nu, og det var dræb.
Zake havde ikke kontrol over sig selv han fløj hen over marken og landede midt inde i byen. Det var nærmest naturligt for ham at flyve og havde ikke lagt mærke til sine egne ændringer der var sket med ham.
Han havde fået vinger ud af ryggen, hans hud var blevet mørk og hans hår var blevet meget længere. Det var som om han havde et had til alt levende, han måtte bare tage deres liv.
Zake begyndte at gå i berserk i byen og kunne ikke styre sig selv på nogen måde. Folkene i byen var meget overrasket og nåede ikke at gøre modstand før Zake havde dræbt 3 kvinder, 4 børn og en enkelt mad. Ud over det havde han skadet et par andre personer.
Zake var blevet slået ned af landsby boerne, og de kunne udmærket godt genkende ham. De fleste ville bare dræbe ham men hans mor tiggede for Zakes liv, så de lænkede ham fast inde i kirken og der blev sendt bud efter hjælp.
Der gik 3 dage før at der kom nogle til landsbyen og Zake havde i midlertidligt prøvet at stikke af min blev hele tiden slået ned igen fr han kunne begynde at ødelægge kæderne.
Der kom en præst til byen og begyndte at spørger sig ind til hvad der var sket. Præsten forklarede at han kendte en metode til hvordan at Zake kunne blive et nogenlunde normalt menneske igen, men det var ikke sikkert at det duede og det havde en stor pris.
Moren ville gøre alt for sit barn så hun svarede hurtigt at hun ville gøre alt. Præsten, moren og et par andre fra landsbyen gik ind til Zake som stadig var lænket.
Præsten tog et par længer som kunne lænke 2 hænder sammen hvor kæden var 1 meter og forklarede at han kunne indsætte en sjæl i denne kæde hvilket burde gøre Zake normal, men det krævede et offer af en i byen.
Alle var dybt chokeret og ingen havde rigtigt lyst til at meldesig til at dø for denne demon Zake var blevet.
Der gik et par timer før at en mand meldte af en pige der var blevet hårdt såret af Zake havde meldt sig. Præsten var dybt overrasket og spurte pigebarnet om hvorfor hun meldte sig da hun var så hun. Hun forklarede at hun alligevel ikke ville overleve, det vidste hun efter hun en nat havde overhørt lægen snakke med hendes far, og hun ville gerne give en anden en chance.
Præsten nikkede og godkendte dette da hun gjorde det af rigtige grunde. Dog nægtede han at dræbe nogle på grund af dette så han ville vente til hendes naturlige død indtraf. Han spurte til sidst hvad hun hed og hun svarede at hun hed Jeannet
Der gik 3 dage og Jeannet blev svagere og svagere og det endte med en nat blev der sendt bud efter præsten at hun var lige ved at dø.
Præsten begyndte at tale med Jeannet mens hun lå der døende for at hun skulle have det lidt behageligt, og da hun trak vejret for sidste gange så fundførte præsten det han var kommet for og lukkede hendes sjæl ind i kæderne.
Præsten gik med et halv tung hjerte hen i kirken hvor Zake var bevidstløs og lænkede hans hænder sammen.
Straks begyndte Zakes krop af ændre sig igen. Hans vinger brændte op og han kom til at ligne sig selv igen.
Præsten gik med det samme og sagde at de lænker var nu hvad der gjorde ham til menneske og hvis de nogen sinde ville falde af så ville han være fortabt.

Zake vågnede først 2 dage efter og havde svært ved at huske noget som helst og følte sig virkelig svag. Moren havde travlt med at beskylde alle vagterne for at han havde fået hukommelses tab over alle de gange han blev slået ned.
Zake fik forklare alt hvad der var sket og fik med det samme skyldfølelse og græd i ca. 3 dage og ville ikke se nogen som helst i øjne. Hvordan kunne de lade ham blive i byen efter alt det han hade gjort.
Zake hørte så en stemme i hoved som sagde at det var fordi alle holde af ham og de havde evnen til at tilgive. Zake var mega bange for at han var ved at blive sindsyg, men efter et par dage hvor stemmen havde talt og han havde talt tilbage fik han regnet ud at det var Jeannets sjæl der talte til ham igennem kæderne.

Da han var kommet sig for skaderne valgte han en aften at igen at forlade byen da han ikke kunne leve med den skam han havde ved at have slået dem mennesker ihjel. Dog nåede han kun hen til nærmeste by før at han måtte stikke af da alle straks troede på grund af lænkerne at han var stukket af fra et fængsel.
Zake nåede dog at gennem sig i en gyde og vidste slet ikke hvad han skulle gøre. Han kunne ikke vende hjem, han kunne ikke være en del af samfundet.

Med et stod der en skikkelse foran ham og sagde ”sikke travlt du har haft, benægter du dig gave”. Zake genkendte tydeligt mands stemme. Det var ham der havde startet det hele. Zake så op og råbte ”du sagde ikke det ville være sådan, det er din skyld det hele”. Manden grinte og svarede hånligt ”du så ellers ud til at nyde det... d u burde prøve igen. Manden tog lyn hurtigt et sværd frem og huggede kæden midt over , med sådan en kraft at mange af ledene i kæden splintrede. Zake kunne høre Jeannets stemme skrige, men det blev hurtigt overdøvet af sit eget . Med et kom der 2 vinger ud af ryggen på ham og der var blod over det hele. Hans hud blev mørk og håret voksede sig længere igen.
Zake var ikke længere sig selv. Han gik i Berserk igen og fløj ud af gyden og angreb det første der var der. Denne gang fik han kun dræbt 2 inden han kunne svagt i hoved høre ordne ”Zake stop... du må hører på mig” Zake stoppede op og hans krop ændrede sig igen tilbage mens han skreg og menneskerne på gaden stak af i skrig da hans vinger igen brændt op.
Zake opdagede at der stadig var låsen omkring hans håndled hvor der på hvert håndled var 10 centimeter kæde tilbage på.
Manden blev straks sur og råbte ”så nemt slipper du ikke. Han løb ud af gyden og slog lyn hurtigt begge låsende i stykker så de faldt af Zakes håndled, som nu for anden gang i smerter forvandlede sig om til sin form. Det så virkeligt ud som alt var tabt.
Han begyndte igen at slå folk ihjel og manden var virkelig tilfreds med hvad Zake var blevet til. Desvære vidste han at Zake nok snart ville blive dræbt, men det havde været sjovt at lege med ham.
Efter 10 mins berserk blev Zake slået ned af nogle vagter som skulle til at dræbe ham, da på magisk vis igen dukkede 2 nye låse op omkring Zakes håndled med hver 10 centimeter kæde på. Zake blev hurtig normal og vågnede op i en fængeles celle og kunne ikke rigtig huske noget.
Han hørte Jeannets stemme i hoved igen der fortalte ham om hvad der var sket efter han besvimede og han blev virkelig forvirret og spurte hvordan det kunne lade sig gøre at kæderne igen var på ham.
Jeannet gætte mest på at hun nærmest var en del af ham nu så magien gjorde at kæderne blev genskabt. Men magien var ikke stærk nok når han var ved fuldt bevidsthed.
Zake ville ikke tænke over hvad det kunne være og havde det fint med den forklaring.

Der gik ikke længe før Zake fik brudt ud af fængslet da han ikke gad at være der, men han havde følt sig mere svag end han normalt var efter han havde sået kæderne på, så han gættede på at de også begrænsede ham sine kræfter.

Et år efter:
Efter et lille år befandt Zake sig nu en lidt større by hvor han levede ved at gennem sig i gyderne om natten og prøvede for det meste at undgå at blive set af nogle. Der var normalt massere af liv ude på gaden så han holde sig til alle de snævre side gader.
Zake havde stadig svært ved at fatte hvordan han havde udviklet sig og at han nu var tvunget til at bo på gaden i en by han ikke kendte så godt. De fleste inde i gyderne af hjemløse og tyvfolk plejede alligevel at lade ham være da han tit talte med sig selv, og de syntes det var ret underligt. Zake var jo ikke helt sindsyg og han talte med Jeannet som han var begyndt at blive ret gode venner med, men det var nok fordi de kun havde hinanden.
Zake prøvede hver dag at tigge sig til mad, dog for det meste uden held, men plejede der imod at blive slået eller sparket af forbi passerende. Når sulten var virkelig stor og han ikke kunne tigge sig til nogle penge og ingen mad kunne finde imellem alt det affald alle de rige smed ud, blev han nogle gange nødsaget til at stjæle. Han brød sig slet ikke om det men havde kunne en ting i hoved og det var at overleve.

Dog skulle det vise sig at der kom en enkelt dag som gjorde at hans liv blev lidt bedre..

Det var tidligt om morgen og Zake sad på et lille gadehjørne pakket ind i et laset tæppe. Hans blik var rettet ned på en lille skål hvor der lå et par småmønter . Der var kun folk der fik medlidenhed af tiggere resten gik bare forbi uden at se ned på Zake. Hvis Zake var heldig så var der en tjeneste pige der fik medlidenhed med ham og trillede forsigtigt uden nogle kunne se det, et æble over til ham.
Lige nu havde Zake det som om at tiden bare stod stille mens alle menneskerne gik frem og tilbage på gaden. Det eneste der engang imellem udskilte sig var lyden af et kling når en mønt ramte skålen. Hans blik var efter dette år blevet helt tomt og indeholdte kun sorg.
”op med humøret Zake, vi skal nok klare det sagde Jeannet inde i hans hoved. Hendes stemme var som altid opmuntrene og havde en hvis grad af trøst. Hun brød sig selvfølgelig ikke om at skulle se Zake som det han var nu, men hun ville blive hos ham lige meget hvad. Hun havde selvfølgelig ikke meget valg i den sag men var begyndt virkelig at være tæt på Zake nu.
”det kan du godt sige, det er ikke dig der er sulten” mumlede Zake stille og havde en hæs stemme. Han mente ikke noget ondt ved det men det var nu realiteten. Det havde i starten været ret underligt at have Jeannet så tæt inde på sig men havde nu vennet sig til det efterhånden.
Jeannet svarede ikke Zake igen, hun vidste godt at hun ikke skulle starte en diskution, hun ønskede bare at han ville blive lidt mere glad for livet.
Zake havde nu siddet helt stille i 10 timer og mørket begyndte at snige sig ind over byen. Først nu rejste han sig op og talte mønterne han havde fået i dag. Det var bestemt ikke mere end han plejede at få, men det havde da været en god dag siden han ikke var blevet slået eller sparket endnu. Tja gode dage havde der jo også lov til at være ind i mellem mumlede Zake for sig selv mens han gik ned af nogle gyder. Han vidste lige hvor han gik hen. Han havde fundet det billigste sted for sådan nogle som ham at få mad, men der var tit et rend af menesker og der var ikke til at komme ind. ”hvad sagde jeg” sagde Jeannet inde i hans hoved med en stemmer der var lidt stolt. Zake smilte skævt for sig selv men var ikke rigtigt i humør til at snakke med hende lige nu.
Efter 10 minutter var Zake nået frem til sit mål og det ud til at der for en gangs skyld ikke var så mange der inde. Han kunne godt nok høre en del stemmer, men han kunne skimte igenmen vinduet at der var ledige borde. Zake gik ind og blev med det samme ramt af den væmmelige lugt der hang tungt inde i kroen. Normalt ville man gøre alt for at komme ud, men han stillede sig pænt tilfreds.
”nå så vi skal spise fint i dag, og se hvor meget plads der er, det er jo en rigtig god dag hr lyseslukker” sagde Jeannet med en halv flavet stemme over at Zake havde ment det var en dårlig dag.
Zake trak igen på smilebåndet og mumlede ”holder du aldrig mund, fru kæp høj” . Ja humøret var da efterhånden lidt beder, det var bare tanken om at det ville ikke ændre på noget af det der ville komme næste dag.
Zake satte sig hen til et bord og nikkede til bartenderen der med det samme kom ned med en skål der var fyldt op med en eller anden form for grød. Zake skulle endda lige til at smage på det før at bartenderen tog fat i Zakes arm og sagde ”Beklager Zake du ved hvordan det er, i betaler før i har spist, jeg gider ikke at i stikker af for regningen” . Zake sukkede og roede lidt rundt i sin lomme og fandt et par mønter frem og rakte dem til bartenderen og sagde ”Jim du burde være sødere imod dine stamkunder”. Bartenderen Jim sagde ikke noget til det og tog bare imod mønterne og gik tilbage til disken, selv Jim syntes at Zake var en tosse da han tit snakkede med sig selv, men de fleste der levede på gaden endte med at blive skøre i bolden, bare ærgeligt at det skulle ske til sådan en ung knækt.
”Indrøm det, du havde tænkt dig at stikke af” sagde Jeannet drillende, men også med en lidt gennemtrængene stemme. Hun kendte Zake alt for godt til at han godt kunne finde på det. ”tig dog stille” mumlede Zake lidt irriteret og begyndte bare at spise. Grøden var bestemt ikke noget at råbe hurra for. Den smagte nærmest bare af vand og havde en virkelig klæberig konsistens der nærmest satte sig fast på vej ned i halsen, men det mættede rigtig godt.
Zake spiste meget langsomt og maden begyndte at blive kold og mere klæbrig, men det galte om at spise så langsomt som muligt da man blev smidt ud bagefter og han gad virkelig ikke ud i kulden endnu. Bare tanken om at han skulle finde et sted at ligge hvor der var nogenlunde lunt begyndte at snige sig op i hans hoved og det irriterede ham lidt.
Ligepludselig uden nogen som helst advarsel kom der en mand ned og satte sig overfor Zake. Ingen af dem sagde rigtigt noget da det var en standart på denne kro at man var tvunget til at dele borde sammen, eller ville kroen nok bare lukke ned da den også gerne skulle tjene lidt penge, og sådan nogle folk som Zake der fyldte et helt bord og var langsomme tog jo en del plads.
Zake rettede ikke engang blikket op for at se hvem der havde sat sig, eller han gjorde det ikke før han hørte en kvindes stemme sige ”Hey, kunne du være interesseret i at tjene nogle penge” . Det var bestemt ikke Jeannets stemme så Zake rettede blikket op og kunne se en kvinde der nok var i sine tidlige 20 år, og hun så da okay ud. ”og hvordan kan jeg så det” svarede Zake stille og virkede ikke synderligt interesseret men det var bare noget han skjulte, faktisk ville han gøre alt. Kvinden smilte og sagde ”du skal hjælpe mig med at finde en person.. finder du ham får du nok til føden i ca 10 dage, og du vil måske kunne få mere arbejde” . Zake overvejede det lidt, ja det lød jo nemt nok, men det virkede som om der var et eller andet galt her, hvorfor spurte hun ham om dette. ”Jo, det lyder da fristende, men hvorfor spørger du mig” spurte Zake da han regnede med at der var et eller andet der stak under denne aftale.
”jo ser du.. der er mange andre der leder efter samme person, og det er lidt først til mølle.... Og grunden til at jeg valgte dem er at jeg har set deres lænker, og tænkte at du har nok stukket af fra noget.. så hvis du ikke hjælper, så henter jeg bare by vagten” sagde kvinden og smitle overlegen. Zake vidste udmærket at hun var en der mente det hun sagde og han ville helst sige nej tak, men gad slet ikke skulle til at stikke af fra by vagter igen så han svarede kort ”Fint... sig hvad jeg skal vide og jeg vil prøve” .
Kvinden smilte og sagde ”Jeg vidste jeg kunne tale dig ind til det... Du skal entelig finde en mand der er stukket af med nogle penge fra min arbejdsgiver.. der er rygter om at han skulle gemme sig et eller andet sted her i byen... Han hedder Mike Kemor, sort hår, ca samme højde som mig, og han har et ar ned over højre hånd.. Desuden mit navn er Jean.. du kan finde mig her igen om 5 dage.. jeg regner med at du har Mike med der, hvis ikke så er aftalen brudt og jeg forsvinder igen... og han skal være i live” . Zake lyttede til hvad Jean sagde og sagde med en sukkende stemme ”Javel... mit navn er Zake, vi ses om 5 dage” . Zake rejste sig med det samme op og gik ud af kroen igen og efterlod Jean ved bordet. Han var lidt sur nu over at være tvunget til det og han ville bare blive væk fra kroen i 6 dage så var hendes aftale vel ikke til at holde mere. ”hvorfor gør vi det ikke.. det kunne være dejligt at få nogle penge” sagde Jeannet inde i Zakes hoved og undrede sig virkeligt over det. ”Fordi jeg ikke gider at blive undertrykt af andre.. og så taler vi ikke mere om det” sagde Zake irriteret og lidt vredt. Jeannet vidste med det samme at hun nok ikke skulle sige mere i aften ellers ville det gøre Zake meget sur.
Zake gik rundt i en lille time og fandt sig endelig et sted og sove. Han lagde sig ned og pakkede sig så godt som muligt ind i sit tæppe og lod sine tanker glide hen på hvordan hans mor mon havde det. Det endte med at han falde i søvn med tårer i øjne igen.

Der gik 3 dage og Zake havde stadig ikke nogen intention om at skulle finde denne mand som ville skaffe ham nogle penge. Zake regnede entelig med at denne mand enten var blevet fundet eller over alle bjerge. Men en eftermiddag hvor han som altid sad og stirrede ud i luften ,til hans store overraskelse, så han en hånd hvor der var et tydeligt ar over, og han huskede med det samme beskrivelsen af Mike. Zake kom hurtigt op på benene og lod sine mønter ligge, dem var han ligeglad med ligepludselig. Der var mange menesker på gaden, hvilket det gjorde det svært at følge efter manden men Zake kunne lige holde trip og blev mere og mere overbevist over denne person var Mike. Hvis han så bare kunne få chancen for at fange ham. ”nååå, jeg troede vi havde droppet den ide” lød Jeannets stemme inde i hans hoved med en meget drillende stemme og morrede sig lidt over at Zake havde skiftet mening så hurtigt. ”hold mund” sagde Zake hurtigt og irriteret da han helst ikke ville miste koncentrationen i at følge efter denne mand.
Mike gik ned af en gyde og Zake fulgte selvfølgelig efter men holdte sig på en sikker afstand da der stadig var menesker på gaden. Tankerne fløj rundt i hoved på ham, hvordan skulle han dog få chancen til at slå Mike ned, han gik jo heletiden hvor der var menesker
Zake havde ikke tid til at tænke så meget før han så Mike gå ind på en bar der lå i et mindre slum kvarter. Zake overvejede at blive udenfor men havde ikke lyst til at se alt for mistænktsom ud så han gik ind et par minutter bagefter. Han stod lidt i døråbningen og skimtede efter Mike, som han fik øje på nede i et mørkt hjørne helt alene.
Zake vidste ikke helt hvordan han skulle komme tæt på Mike men der formede sig stille en ide i hoved på ham.
Han gik hen til en mand ved et bord og sagde ”Hey må jeg tilbyde at købe deres næste øl” . Maden så lidt overrasket over at der ligepludselig var en person der havde tilbudt en gratis øl, men han sagde bestemt ikke nej til dette og sagde med det samme med en høj stemme ”ja” . Zake gik hen til baren og fik kontakt til bartenderen og sagde ”Hey, den herre dernede har lige tilbudt at betale for alle mine øl i aften” . Bartenderen rettede blikket ned imod den mand Zake lige havde snakket med og vidste ikke rigtigt om det kunne være rigtigt, men manden rettede sig lidt op og lavede nogle fulde lyde og vinkede rundt med glasset og bartenderen tog det mest som et ja.
”Bare sør for han får en del at drikke i aften, og kan du lige give mig 2 øl” sagde Zake venligt og var glad for at de så ud til at virke, det måtte han huske til en anden gang. Bartenderen fyldte hurtigt 2 øl glas op til Zake som gik ned til Mike der sad nede i hjørnet.
”Hey, må jeg byde dem en øl” spurte Zake venligt og var nu helt sikker på at denne mand var Mike. Mike så noget mistænksom ud men det var jo gratis øl så han skubbede en stol ud med foden til Zake som satte sig ned med det samme og gav øllen til Mike.
Zake kom hurtigt i snak med Mike og efter en time havde Zake fået fyldt 5 øl ned i Mike mens han kun selv havde drukket 2.
Bartenderen kom ned og sagde ”vi lukker nu så gider i godt at gå” . Zake rejste sig op og havde det fint og lagde mærke til at Mike havde svært ved at gå for sig selv så Zake tog fat i ham og sagde ”nu skal jeg følge dem hjem” .
Mike takkede hurtigt ja og Zake nåede lige at se manden som han havde smidt hele sin regning hen på, ligge fuld og sove hen over et bord. Det var helt perfekt for han ville nok ikke vågne før om et par timer og først op dage det hele der.
Mike og Zake gik udenfor og ned langs gyderne og efter 10 minutter så stoppede Zake op og Mike sagde ”Hvor...hvorfor stopper vi.. her” . Zake svarede ham ikke og slog Mike i hoved med låsen fra sin kæder han havde om håndledet der havde været gemt under hans tæppe heltiden.
Mike faldt til jorden og var helt bevidstløs. Zake tog sit tæppe af og pakkede Mike ind i det og tog ham overskulderen. ”Det ser da ud til at vi får noget at spise det næste stykke tid så” sagde Jeannet som havde været stille i et stykke tid og havde undret sig over hvad Zakes plan gik ud på. Godt nok var hun en del af ham men kunne ikke læse hans tanker.
Zake sagde ikke noget og begyndte at trave tilbage til kroen han plejede at spise på i håb om at Jean allerede ville være der i aften.
Inde på kroen var der en del der kiggede op da Zake kom gående ind med sådan et læs på skulderne, den eneste der ikke kiggede op var Jean. Hun havde ikke regnet med andet da hun havde forventninger til knækten. Zake gik hen til Jean og smed Mike der var pakket ind i tæppe op på bordet og sagde ”Her, kan jeg så mine penge” .
Jean rettede blikket op og kiggede ind i tæppet og så på maden der passede til beskrivelsen og så ud til at være i liv. Det kunne jo ikke være bedre. Hunrettede blikket op imod Zake og sagde ”ja det kan du... kunne det være at du ville være interesseret i at arbejde for mig” . Jean kastede en lille stofpose hen til Zake som han greb. Han kunne mærke den var lidt tung og den raslede. Han kiggede straks efter og det var længesiden han havde set så mange penge.
”og arbejde som lejemorder.. nej tak” sagde Zake og stoppede posen i lommen og viklede Mike ud af tæppet for det skulle holde ham varm i nat. Jean grinte lidt og sagde ”Zake, vi er ikke lejemordere, jeg og mine venner, vi er ikke lejemorder vi er mere dusørjægere, vi har et codec der siger vi ikke må dræbe vores mål... Desuden du er jo tidligt på den så du må da have lidt talent” . Zake tænkte lidt over det og så lidt ned på posen med penge. ”tag det nu, eller skal vi altid sidde på gaden” sagde Jeannet inde i hoved på ham lidt utålmodigt, hun var nervøs for at Jean ville trække tilbudet tilbage igen.
”Fint, jeg takker ja” sagde Zake og satte sig ned ved Jean.

Dette var starten på et nyt liv for Zake. Han arbejde tit sammen med Jean og lærte af hende hvordan at man skulle opsøge infomationer.
Efter et stykke tid blev han sendt ud for sig selv for at finde menesker eller andre race som der var dusør på og det gik meget godt. Han havde lige penge til at leve for og nød at rejse rundt.. Det var meget beder end at sidde på gaden og tigge. Der var stadig mange menesker der ikke ikke snakke med ham på grund af lænkerne men han skjulte dem tit ved at pakke sig selv ind i et tæppe når han gik rundt.

Der var nu gået et halvt år fra da han mødte Jean og han var ude for at jage sit nye bytte ned.

Klokken var ca 12 og Zake vandrede for sig selv ude på lande vejen. Han havde stadig ca en time tilbage til hans mål, der var en lille landsby hvor en mand skulle gemme sig i. Denne dusør ville give okay til hans næsten tomme lommer og kunne ikke vente med at sætte tænderne i noget kød.
”Hvorfor gør vi altid som Jean siger, hun er simpelthen bare virkelig forfærdelig, jeg hader på den måde hun stiller sig selv frem og forføre andre mænd til at gå med hende, sikke en lav måde at lokke dem med sig så hun kan tage dem til fange” lød Jeannets stemme irriteret inde i Zakes hoved. Hun havde aldrig brudt sig om Jean, eller jo lidt i starten men så ikke mere. Zake grinte lidt og sagde ”Lyder til der er en der er misudenlig” . Jeannet blev straks fornærmet og sagde højt ”Jeg er ikke misundelig.. bare irriteret” . Zake lo stadig lidt og ville ikke drille hende mere end højst nødvendigt da hun til tider kunne give ham noget af en hovedpine.
Der gik en lille time og så kom han frem. Han begyndte straks at spørger rundt på gaden om de havde set manden men det tætteste på han kunne komme var at de måske havde set ham på en kro en mørk aften. Zake gav god ikke op af den grund og brugte nogle flere timer på at spørger rundt, hvilket endte med at give pote. Han fandt ud af at manden var del af en større bande som holde til på en kro.
Zake gik med det samme der hen og havde alt muligt mad inde i hoved da han var rigtigt sulten.
Dog da han kom ind i kroen viste sig det straks skulle blive slidt svære da der var en masse menesker og ingen af dem var særligt åbne.
”vad gør vi så, det vil være som at finde en nål i 5 hø stakke” sagde Jeannet og sukkede inde i hoved på ham, men Zake smilte bare og sagde ”Det er meget simpelt vi brænder bare hø stakkende ned så” . Jeannet forstod ikke helt hvad han mente men fandt meget hurtigt ud af det. Zake tog fat i den nærmeste person og hev en kastekniv frem og satte den foran halsen af manden og råbte ”Jeg leder efter en person og i skal hjælpe mig med at finde ham” . Manden Zake havde taget fat i stod skrækslagen og prøvede at vride sig fri uden held. Alle i kroen rettede blikket imod Zake og rejste sig op og en tilfældig sagde ”hvorfor skulle vi hjælpe dig” .. Zake sukkede lidt, hvorfor skulle folk altid være besværlige. ”fordi eller så dør ham her og nogle flere af jer, det er meget simpelt bar udpeg den her mand for mig” sagde Zake og kastede en dusør plakat hen på et bord.
Der var en del mumlen inde i kroen, men pudselig var der en som havde taget en stol og slog hårdt Zake ned bagfra, og med et så var der et kæmpe slagsmål inde i kroen. Zake brugte sin mindre størrelse til at kravle ud fra kroen og stod uden foran døren i et stykke tid til der var blevet ret stille inde i kroen. Han gik ind igen og kun 3 personer stod stadig op og det så ud til at de havde sået en del salg.
”se sådan brænder man en høstak ned” sagde Zake med en gald stemme og vandrede rundt imellem de mange mænd og fandt til sidst manden han havde ledt efter. Jeannet ville ikke kommentere dette som hun så som en kæmpe massakre. Zake begyndte at binde manden fast med et red og nynnende lidt for sig selv da døren med et blev åbnet. Zake havde regnet med at det var nogle vagter da lyden af slagsmål nemt kunne havde tiltrukket dem, men der var kun en kutteklædt mand som gik ind og stillede sig ved Zake. ”Jeg ser du virkelig er nået langt, men hvorfor benægter du stadig din gave” sagde en koldt stemme. Det gøs ned det samme ned af Zakes ryg. Nej det kunne ikke være ham. Jo det var den samme person som havde narret ham ind til at få denne forbandelse.
Zake rejste sig hurtigt op og sagde ”Dig” . Og Zake havde allerede en kastekniv i hånd og kastede den imod manden. Der kom et par vinger frem og den fløj op i luften og undgik. Det så entelig lidt komisk ud da der ikke var meget plads men der var ikke tid til at grine. De andre mænd der var i baren de prøvede at flygte men kunne ikke finde en vej ud da de så skulle forbi halv demonen.
”det er ikke pænt at hilse på sin familie sådan... du stinker jo stadig af meneske, de håndjern de er da virkeligt godt laver. Tag dem nu af og nyd din gave. sagde halv demonen koldt og fløj tæt på Zake. ”gave det er en forbandelse” sagde Zake og trak sig lidt tilbage men faldt over manden han lige havde bundet.
Halv-demonen lænede sig ind overham og sagde ”tig nu bare stile.. havde det ikke været for din mor ville du havde nyt det.. men ja det er jo lige meget nu, jeg dræbte hele din landsby bagefter, utroligt så højt din mor skreg da jeg voldtog hende.” .
Lige der var der noget der slog klik inde i Zake, han blev vred virkelig vred. Jeannet begyndte at føle smerte af en eller anden grund og skreg men Zake kunne ikke høre noget han var virkelig rasende. Med et knark begge låse og faldt af hans håndled og forvandlingen gik i gang. Hans tøj gik i stykker da hans vinger kom ud af ryggen på ham og huden skiftede til en mørk farve.
Zake var i fuldt stendig berserk og angreb med det samme den anden halv demon som blev noget overrasket og det pludselige angreb.
Zake kunne ikke styre sig selv han blev bare ved og ved med at tæve løs på det som i bund og grund var hans bro på en meget mærkelig måde men det var kun fordi at de var blevet til halv demoner af samme demon.

Da Zake igen kom til bevidsthed lå han på gulvet i kroen indsmurt i blod og rejste sig hurtigt panisk op. ”Du dræbte dem... du dræbte dem alle.. Jeg tigge om du ville stoppe men du kunne ikke høre mig det var først da du besvimede jeg kunne låse dig fast igen sagde Jeannet inde i hoved på ham med en stemme der var meget lav og stille. Zake så sig omkring og så hvordan de mange maltrakteret lig var spredt ud over det hele. Men der var et lig specielt der fangede hans øje, det var halv demonen som havde fået ham ind i alt dette og nu også dræbt hans familie, havde han virkelig dræbt ham. Zake kunne bare ikke huske noget om hvordan det var sket.
Han vidste han nok ikke skulle tale til Jeannet lige nu da hun virkede til at være ret rystet og han vidste det ville være dumt at vende tilbage til Jean da de havde haft en aftale om han aldrig måtte dræbe nogen og den havde han lige brudt.

Zake løb ud fra kroen, det var mørkt, hvilket passede ham fint. Han løb ud af byen og stjal en jakke på vejen fra en af de døde. Han var nu alene igen med Jeannet, de kunne ikke vende tilbage til det liv de lige havde fået.
”hvad gør vi nu??.. vi kan vel ikke vende tilbage” sagde Jeannets stemme meget sile ind i hoved. Zake vidste det ikke helt men svarede ”jeg ved det ikke, vi forsætter med at leve, vi kan leve af at samle dusører igen, vi kan ikke give op” .
Ingen af dem sagde mere mens Zake løb af sted ud i natten.

Nutid:
Zake har nu levet for sig selv som dusør jæger til den alder han har nu og har få gange tabt sine kæder. Han er på flugt for sin egen fortid i frygt af at alle de ting han har gjort vil ind hente ham.

----------------------------------
Gud: ingen

Sprog: commen

Våben: kasteknive

Race evner: Vinger.
Væk i natten

Klasse evne: Lots of faces


Stats: (med kæden på halvere statsne)

Hurtighed: 6
Styrke: 6 - 1
Smidighed: 4 +2
Udholdenhed: 3
Intellekt: 5
Precision: 6 + 1

Skills:
Wrath power (aktiveres kun når han mister sine kæder, men det sker så også med det
samme)
Camoflage (grassfield)
Super hurtig

[/center]

[Chaosmaster]

Du er godkendt... Jeg håber fandme du sender mig en milion kr, med den mega historie.. det tilgiver jeg dig fanmde aldrig...