Post by Grevinde Siralen on Dec 2, 2008 18:48:10 GMT 1
Navn:
Grevinde Delmaze Navy Siralen
Race:
Mørk elver
Side:
Hendes side er sort, men hun tjener ingen. Hele hendes familie har handlet selvstændigt igennem mange år tusinder, og hun har ikke tænkt sig at lave om på det.
Klasse:
Kriger
Alder:
3241 år, 38892 månehverv. (Det er meget svært at sætte den præcise alder på hvad hun ligner, det vil blive noget mellem 20 og 30, men det er umuligt at sætte år på).
Køn:
Kvinde
Højde:
1.88
Hudfarve:
Om dagen virker den normal, lidt hudfarvet med et svagt lilla/gråt skær, men om natten bliver den meget blå lilla.
Øjnefarve:
Sort, hvid – Skifter.
Hår og Hårfarve:
Langt mørke lilla hår, går hende til nederst på ryggen, det hænder hun sætter det op, men det sker næste aldrig.
Tøj:
Hun har altid rustning på af en eller anden art, hvad den er lavet af, og hvilken form den har skrifter nærmest fra da til dag. Udstyret er altid nyt og aldrig ridset efter kamp eller anden.
Historie:
Der var stilhed i salen, Navy sad med ryggen op af væggen og næsen begravet i en gammel bog, med et typisk skræmmende udseende, som ville havde forhindret mange i at åbne den, men Delmaze (Navy) Siralen bladrede roligt igennem den, mens hendes øjne opfangede bogstaverne hurtigere end det ville havde været muligt for noget menneske.
Det var hendes 6000’ene månehverv, truslen hang over den trykkede stemning i ’tron’ salen på Siralen Godset, hele familien opholdt sig der, men det var som om alle vogtede på hinanden undtagen Navy. Delmaze langsomt op fra bogen og kiggede ud mod familien som var spredt, hun mærkede de blikke de sendte til hinanden i smug, blikke fyldt med trusler om død. Hun sukkede tungt og klappede bogen sammen, rejste sig op og lagde bogen på den stol hvorpå hun havde siddet for et par sekunder siden. Hun gik med rolige, smidige skridt ned gennem salen og ud af den store dør, som tog vagter lukkede i bag hende. Hun orkede ikke stemningen længere, den havde været der siden familiens overhoved var død for 20månehverv siden. Hun var træt af den, men vidste, at den ikke ville vare meget længere.
Hendes familie var hersker syg, de 4 overlevende medlemmer, der alle stod lige til at overtage tronen ventede bare på en undskyldning for at udfordre de andre, men det krævede klogskab, da det ellers ville skabe for meget røre i hæren.
Navy gad ikke nedværdige sig til at deltage i deres daglige magtkamp, hun følte sig hævet over deres opførsel.
Hun bevægede sig ned gennem en af de lange fakkel oplyste gange på godset, der ville ikke gå lang tid, så ville det bryde ud. Hun virkede ikke som en større trussel mod dem som ville have magten, og det var hendes mening, det havde det været hele tiden. Hun havde virket næsten venlig mod dem alle sammen i det skjulte. Uden at sætte ord på det, havde hun opmuntret de andre til at tage det næste skridt for rent faktisk at overtage tronen.
Hun vidste at selvom hun var klart den yngste blandt de nærmeste slægtninge, var hun også klar den bedste til at håndtere et sværd, derfor betød hendes støtte meget for de andre, som troede hun ikke selv gad styre hæren som i øjeblikket havde opsat træningslejr lidt væk fra godset, mens uenighederne fandt sted.
Hun lod en spinkel hånd med lange fingre glide hen over en af de iskolde vægge. Snart, meget snart ville det ske. Snart ville de dræbe hinanden, og hun ville have undskyldningen for at dræbe den overlevende.
Hun stoppede op ved et af de smukt udsmykkede vinduer og stirrede ud over landskabet, det ville snart blive hendes. Hun lo en kold latter for sig selv, men sluttede den brat da en tjener kom løbende ned imod hende. ”Den er gal, åh Deres Højhed, den er frygtelig gal.” Råbte han så snart han så hende, mens han fortsatte sin løben. ”I Tronsalen, du bør komme omgående.”.
Et ondt smil gled over Navys ansigt og hun begyndte med rolige skridt at gå ned gennem gangen.
Det var en kold eftermiddag, sneen lå som et gråt lag hen over jorden. Navy sad på en flot udsmykket trone med et koldt smil i de sorte øjne.
”Du, Genalo Siralen er blevet dømt for mod på din søster, fætter, kusine og mor.” Sagde hun med kold stemme. ”Du har nu tilbragt 2000 år i fængslet, og skal nu dø for hærførerens hånd.” Hun smilte endnu koldere. ”Har du noget at sige til dit forsvar?.” Hun smilte ondt lige ind i sin brors flakkende blik. Han havde vundet kampen den dag for mange, mange år siden. Navy havde anklaget ham foran hele godset hær og andre ansatte, at han var en forræder til slægten som ville styre den helt selv. De havde ganske som hun havde forventet krævet ham fængslet eller dræbt. Navy havde taget det enkleste dengang, og ladet ham fængsle. Hun var derefter den eneste kandidat til tronen, og havde taget imod den.
Hun havde i mange år styret godset med hård hånd, og hun var sikkert hadet af lige så mange, som dem der elskede hendes ondskab, hendes sans for magt og hendes måde at vinde krige på.
Hun lod den ene hånd tromme lidt på kanten af tronen. ”Dræb ham.” Sagde hun bare, og med en enkel armbevægelse fra hendes hærfører, havde broderen forevigt mistet sit lys.
Krigene under Navy fortsatte, for aldrig at tage ende. Aldrig havde hæren tabt en kamp, måske dagen vil komme, hvor hun ikke har magt over hæren mere?. Men indtil videre styrer hun den med kold ånd og hård hånd.
Nyt(Det gamle er ikke opdateret, og der kan derfor ligge nogle underlige mix i).:
Skyggen lå over landet, tiderne skiftede og blev mere og mere usikre, specielt for hendes magt, hun mistede meget land som hun havde planlagt at regere over mange tusinde år endnu, og hendes magt bliv langsomt indstillet samtidig med at den faretruende skygge voksede sig større. Der var kommet en ny hersker for landet, hvilket der endnu ikke havde været før, hun brød sig ikke om tanken. Indtil videre havde magten været splittet, nu tog denne fremmede det hele. Hun kendte ikke meget til ham, men hun havde ikke magien til at hamle op med ham. Hun var stærk ja, men han havde en stærkere forbundsfælde end hun havde. Mens hun kun kunne arbejde med skyggerne, og sin skarpe hjerne, havde han noget bag sig, som hun ikke kunne sætte finger på.
Hun begyndte at lukke sig mere inde, var mere alene, mere tænkende. Bevægede aldrig sine tropper uden at tænke over det mindst 10 gange, hun ville ikke miste sin magt, men hun kunne kun meget lidt stille op imod den nye magt.
Hun respekterede Herren, men brød sig bestemt ikke om ham.
Men hvem ved?, måske går det op for hende, at hendes eneste måde at overleve på er at samarbejde, selvom det er mod hendes vilje at overlade sin magt til andre?.
----------------------------------
Gud:
Belzebub
Sprog:
Det gamle sprog, Eltmarine, Common
Våben:
2x 1hånds sværd
1x 2hånds sværd
1x Alm. Bue
1x Langbue
1x Spyd
5x Kasteknive
2x Dolk
1x Skjold
Race evner:
Warp Corruption.
Warp Stone.
Klasse evne:
The way of the warrior
Stats:
Hurtighed: 5
Styrke: 5
Smidighed: 5
Udholdenhed: 5
Intellekt: 5
Precision: 5
Skill: 5
Skills:
Magiker
Våben præference(Våben)
Camuflage(Nat)
jpg-754994.jpg)
Grevinde Delmaze Navy Siralen
Race:
Mørk elver
Side:
Hendes side er sort, men hun tjener ingen. Hele hendes familie har handlet selvstændigt igennem mange år tusinder, og hun har ikke tænkt sig at lave om på det.
Klasse:
Kriger
Alder:
3241 år, 38892 månehverv. (Det er meget svært at sætte den præcise alder på hvad hun ligner, det vil blive noget mellem 20 og 30, men det er umuligt at sætte år på).
Køn:
Kvinde
Højde:
1.88
Hudfarve:
Om dagen virker den normal, lidt hudfarvet med et svagt lilla/gråt skær, men om natten bliver den meget blå lilla.
Øjnefarve:
Sort, hvid – Skifter.
Hår og Hårfarve:
Langt mørke lilla hår, går hende til nederst på ryggen, det hænder hun sætter det op, men det sker næste aldrig.
Tøj:
Hun har altid rustning på af en eller anden art, hvad den er lavet af, og hvilken form den har skrifter nærmest fra da til dag. Udstyret er altid nyt og aldrig ridset efter kamp eller anden.
Historie:
Der var stilhed i salen, Navy sad med ryggen op af væggen og næsen begravet i en gammel bog, med et typisk skræmmende udseende, som ville havde forhindret mange i at åbne den, men Delmaze (Navy) Siralen bladrede roligt igennem den, mens hendes øjne opfangede bogstaverne hurtigere end det ville havde været muligt for noget menneske.
Det var hendes 6000’ene månehverv, truslen hang over den trykkede stemning i ’tron’ salen på Siralen Godset, hele familien opholdt sig der, men det var som om alle vogtede på hinanden undtagen Navy. Delmaze langsomt op fra bogen og kiggede ud mod familien som var spredt, hun mærkede de blikke de sendte til hinanden i smug, blikke fyldt med trusler om død. Hun sukkede tungt og klappede bogen sammen, rejste sig op og lagde bogen på den stol hvorpå hun havde siddet for et par sekunder siden. Hun gik med rolige, smidige skridt ned gennem salen og ud af den store dør, som tog vagter lukkede i bag hende. Hun orkede ikke stemningen længere, den havde været der siden familiens overhoved var død for 20månehverv siden. Hun var træt af den, men vidste, at den ikke ville vare meget længere.
Hendes familie var hersker syg, de 4 overlevende medlemmer, der alle stod lige til at overtage tronen ventede bare på en undskyldning for at udfordre de andre, men det krævede klogskab, da det ellers ville skabe for meget røre i hæren.
Navy gad ikke nedværdige sig til at deltage i deres daglige magtkamp, hun følte sig hævet over deres opførsel.
Hun bevægede sig ned gennem en af de lange fakkel oplyste gange på godset, der ville ikke gå lang tid, så ville det bryde ud. Hun virkede ikke som en større trussel mod dem som ville have magten, og det var hendes mening, det havde det været hele tiden. Hun havde virket næsten venlig mod dem alle sammen i det skjulte. Uden at sætte ord på det, havde hun opmuntret de andre til at tage det næste skridt for rent faktisk at overtage tronen.
Hun vidste at selvom hun var klart den yngste blandt de nærmeste slægtninge, var hun også klar den bedste til at håndtere et sværd, derfor betød hendes støtte meget for de andre, som troede hun ikke selv gad styre hæren som i øjeblikket havde opsat træningslejr lidt væk fra godset, mens uenighederne fandt sted.
Hun lod en spinkel hånd med lange fingre glide hen over en af de iskolde vægge. Snart, meget snart ville det ske. Snart ville de dræbe hinanden, og hun ville have undskyldningen for at dræbe den overlevende.
Hun stoppede op ved et af de smukt udsmykkede vinduer og stirrede ud over landskabet, det ville snart blive hendes. Hun lo en kold latter for sig selv, men sluttede den brat da en tjener kom løbende ned imod hende. ”Den er gal, åh Deres Højhed, den er frygtelig gal.” Råbte han så snart han så hende, mens han fortsatte sin løben. ”I Tronsalen, du bør komme omgående.”.
Et ondt smil gled over Navys ansigt og hun begyndte med rolige skridt at gå ned gennem gangen.
Det var en kold eftermiddag, sneen lå som et gråt lag hen over jorden. Navy sad på en flot udsmykket trone med et koldt smil i de sorte øjne.
”Du, Genalo Siralen er blevet dømt for mod på din søster, fætter, kusine og mor.” Sagde hun med kold stemme. ”Du har nu tilbragt 2000 år i fængslet, og skal nu dø for hærførerens hånd.” Hun smilte endnu koldere. ”Har du noget at sige til dit forsvar?.” Hun smilte ondt lige ind i sin brors flakkende blik. Han havde vundet kampen den dag for mange, mange år siden. Navy havde anklaget ham foran hele godset hær og andre ansatte, at han var en forræder til slægten som ville styre den helt selv. De havde ganske som hun havde forventet krævet ham fængslet eller dræbt. Navy havde taget det enkleste dengang, og ladet ham fængsle. Hun var derefter den eneste kandidat til tronen, og havde taget imod den.
Hun havde i mange år styret godset med hård hånd, og hun var sikkert hadet af lige så mange, som dem der elskede hendes ondskab, hendes sans for magt og hendes måde at vinde krige på.
Hun lod den ene hånd tromme lidt på kanten af tronen. ”Dræb ham.” Sagde hun bare, og med en enkel armbevægelse fra hendes hærfører, havde broderen forevigt mistet sit lys.
Krigene under Navy fortsatte, for aldrig at tage ende. Aldrig havde hæren tabt en kamp, måske dagen vil komme, hvor hun ikke har magt over hæren mere?. Men indtil videre styrer hun den med kold ånd og hård hånd.
Nyt(Det gamle er ikke opdateret, og der kan derfor ligge nogle underlige mix i).:
Skyggen lå over landet, tiderne skiftede og blev mere og mere usikre, specielt for hendes magt, hun mistede meget land som hun havde planlagt at regere over mange tusinde år endnu, og hendes magt bliv langsomt indstillet samtidig med at den faretruende skygge voksede sig større. Der var kommet en ny hersker for landet, hvilket der endnu ikke havde været før, hun brød sig ikke om tanken. Indtil videre havde magten været splittet, nu tog denne fremmede det hele. Hun kendte ikke meget til ham, men hun havde ikke magien til at hamle op med ham. Hun var stærk ja, men han havde en stærkere forbundsfælde end hun havde. Mens hun kun kunne arbejde med skyggerne, og sin skarpe hjerne, havde han noget bag sig, som hun ikke kunne sætte finger på.
Hun begyndte at lukke sig mere inde, var mere alene, mere tænkende. Bevægede aldrig sine tropper uden at tænke over det mindst 10 gange, hun ville ikke miste sin magt, men hun kunne kun meget lidt stille op imod den nye magt.
Hun respekterede Herren, men brød sig bestemt ikke om ham.
Men hvem ved?, måske går det op for hende, at hendes eneste måde at overleve på er at samarbejde, selvom det er mod hendes vilje at overlade sin magt til andre?.
----------------------------------
Gud:
Belzebub
Sprog:
Det gamle sprog, Eltmarine, Common
Våben:
2x 1hånds sværd
1x 2hånds sværd
1x Alm. Bue
1x Langbue
1x Spyd
5x Kasteknive
2x Dolk
1x Skjold
Race evner:
Warp Corruption.
Warp Stone.
Klasse evne:
The way of the warrior
Stats:
Hurtighed: 5
Styrke: 5
Smidighed: 5
Udholdenhed: 5
Intellekt: 5
Precision: 5
Skill: 5
Skills:
Magiker
Våben præference(Våben)
Camuflage(Nat)